lørdag den 17. december 2011

Juleånd; hvor er du?

Hold. Op. Hold op, hvor går tiden hurtigt. Ja, jeg ved godt den sætning snart er slidt op. Men hvor er den dog sand. Nu er der én uge til jul. Én uge til at komme rigtigt i julestemning. Én uge til at indhente alt dét, der er blevet forsømt, i hvert fald fra min side, her i december. Det er lige gået op for mig, at jeg ikke har købt én eneste julegave! Ikke én! Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal nå det hele, og inderst inde er det ved at æde mig op. Jeg stresser, og alligevel ligger jeg bare hér. Klokken er elleve, og jeg er ikke engang stået op endnu. Jeg har skulle gøre mit værelse rent og pynte op til jul i fire uger nu, og alligevel, selvom jeg godt kan se at her trænger, så får jeg ikke taget mig sammen. Jeg ved slet ikke hvad der sker; for i virkeligheden sker der ingenting. Jeg har ingen julegaver købt, og ingen julestemning har indfundet sig i mit forhastede julehjerte. Og hvor er det dog trist. Ikke trist som i; "nej, det er jo ikke så godt. Hvem sagde noget om mad?" Nej, nærmere trist som i; "det hele er faktisk lidt uudholdeligt; er der nogen der vil hjælpe med at grave et hul, jeg kan forsvinde i?" Og oven i det hele er der heller ikke kommet sne. For mig er det altså ikke rigtig jul uden sne! Måske er det derfor jeg ikke er kommet igang? For dælen, det ved jeg jo godt at det ikke er. Dårlige undskyldninger er der nok af. Nej, den egentlige grund til at jeg ikke er kommet igang, er nu nok, én gang for alle, dovenskab. Dovenskaben længe leve.. Nej, efter min mening er det nærmere; Dovenskaben længe dø! 

Igår var jeg til fødselsdag hos en af mine gode veninder Sofie. Det var bare en lille sammenkomst for nogle af hendes nærmeste venner og veninder. Vi var seks i alt. To drenge og fire piger. Det var ren hygge! Vi spiste pizza, snakkede, så film og grinte (meget, som sædvanlig). De er virkelig skønne, alle som én. 
Men nu. Op af sengen og igang, Dagmar. Der er meget der skal gøres, hvis jeg skal indhente alt det forsømte. Imorgen er det fjerde søndag i advent, hvilket jeg finder helt ufatteligt. Men det er det i hvert fald. Jeg regner med lige at lægge nogle billeder ud af mine fire adventsgaver. Åh, min mor har været en fantastisk gavekøber i år! 

Nu vil jeg forsvinde fra internettets univers. 

3 kommentarer:

  1. Jeg er heller ikke kommet i julestemning... Forstår intet. Min mor siger, at det er alderen der gør det. Underligt. Ha...
    - flot skrevet, forresten. Hi. :*

    SvarSlet
  2. Det tror jeg faktisk på, at det er! Tiden går også meget hurtigere, nu hvor vi er ved at blive gamle. Eller.. Ja. Det er en meget underlig ting! Virkelig. Og mega trist og sørgeligt og alt muligt.
    - Argh, TAK! Det er bare tanker. DU ER DEJLIG OG SØD OG ALTING, ANNA!

    SvarSlet
  3. Ja, det er noget værre noget. - det med at blive gammel.
    Hihihihi. Du ER dejlig og sød og alt i hele verden.
    Min fars vision: Du har fået en vinterdepression. AHAHAHAHHAHA

    SvarSlet