Julejul

Så er julen kommet. Og gået igen, for dén sags skyld. Jeg havde en fantastisk juleaften i selskab med min dejlige familie. Og lidt til. 16 personer var samlet i min mosters hyggelige stue, over (en masse) god mad og et pyntet juletræ. Og gaver! Selvfølgelig var der også gaver. Oven over ser I et par stykker af dem jeg glad kunne bære hjem. Der er mange andre, men dem har jeg altså ikke taget billeder af. Desværre. Men jeg kan i hvert fald sige, at jeg er ovenud tilfreds! Igår var jeg til julefrokost ved min moster; den samme moster jeg holdt jul ved dagen før. Endnu en gang med masser af mad, og et langt spil Pixo. Det havde jeg aldrig prøvet før! Men det er godt nok sjovt.

Idag har den stået på afslapning med familien. Jeg nok set omkring tre film idag, og min mave er stor og rund. Ad. Æv. Puha. Jeg begynder at løbe efter nytår. BASTA! 

Hov, jeg har fået to nye navne siden sidst. Jeg er både blevet kaldt Davma og Dagmark. Kært barn har mange navne. 

Juleånd; hvor er du?

Hold. Op. Hold op, hvor går tiden hurtigt. Ja, jeg ved godt den sætning snart er slidt op. Men hvor er den dog sand. Nu er der én uge til jul. Én uge til at komme rigtigt i julestemning. Én uge til at indhente alt dét, der er blevet forsømt, i hvert fald fra min side, her i december. Det er lige gået op for mig, at jeg ikke har købt én eneste julegave! Ikke én! Jeg har ingen anelse om hvordan jeg skal nå det hele, og inderst inde er det ved at æde mig op. Jeg stresser, og alligevel ligger jeg bare hér. Klokken er elleve, og jeg er ikke engang stået op endnu. Jeg har skulle gøre mit værelse rent og pynte op til jul i fire uger nu, og alligevel, selvom jeg godt kan se at her trænger, så får jeg ikke taget mig sammen. Jeg ved slet ikke hvad der sker; for i virkeligheden sker der ingenting. Jeg har ingen julegaver købt, og ingen julestemning har indfundet sig i mit forhastede julehjerte. Og hvor er det dog trist. Ikke trist som i; "nej, det er jo ikke så godt. Hvem sagde noget om mad?" Nej, nærmere trist som i; "det hele er faktisk lidt uudholdeligt; er der nogen der vil hjælpe med at grave et hul, jeg kan forsvinde i?" Og oven i det hele er der heller ikke kommet sne. For mig er det altså ikke rigtig jul uden sne! Måske er det derfor jeg ikke er kommet igang? For dælen, det ved jeg jo godt at det ikke er. Dårlige undskyldninger er der nok af. Nej, den egentlige grund til at jeg ikke er kommet igang, er nu nok, én gang for alle, dovenskab. Dovenskaben længe leve.. Nej, efter min mening er det nærmere; Dovenskaben længe dø! 

Igår var jeg til fødselsdag hos en af mine gode veninder Sofie. Det var bare en lille sammenkomst for nogle af hendes nærmeste venner og veninder. Vi var seks i alt. To drenge og fire piger. Det var ren hygge! Vi spiste pizza, snakkede, så film og grinte (meget, som sædvanlig). De er virkelig skønne, alle som én. 

Men nu. Op af sengen og igang, Dagmar. Der er meget der skal gøres, hvis jeg skal indhente alt det forsømte. Imorgen er det fjerde søndag i advent, hvilket jeg finder helt ufatteligt. Men det er det i hvert fald. Jeg regner med lige at lægge nogle billeder ud af mine fire adventsgaver. Åh, min mor har været en fantastisk gavekøber i år! 

Nu vil jeg forsvinde fra internettets univers. 

Mangt og meget

I den seneste tid er der sket så meget, at jeg simpelthen kan remse det hele op. Eller jo. Det kan jeg sikkert godt. Så.. jeg vil prøve. Okay.. jeg har.. 

• Været til julefrokost med min klasse. Det var.. Fint. Ad. Jeg hader det ord. Fint. Det er så sterilt. Nå, men.. Ja. 
• Haft juleklippedag på min skole. Det var helt vildt hyggeligt! 
• Hygget med min familie og pyntet op 2. søndag i advent. 
• Hørt fantastisk musik. 
• Haft stress over skolen og næste uges terminsprøver. Puh. 
• Været sammen med to af mine goeste venner. Eller.. Veninder og venner. Altså en dreng og en pige, ikke? 
• Set gode film. 
• Læst en masse. 
• Spillet koncert med mit band. Det gik faktisk overraskende godt! 
• Og ellers bare lavet .. Hverdagsting. Ikke noget fantastisk.

Det var lidt af en liste.. Men ja. Lige nu sidder jeg og hører musik og prøver at tage det stille og roligt, selvom jeg inderst inde er ved, at gå til af stress over alt det jeg skal nå. Som egentlig bare er at pakke og gå i bad. Og slappe af. Hvilket jeg jo forgæves prøver at gøre nu. Suk. Alt dette hænger sammen med, at jeg om lidt skal med nogle af mine veninder op til en af vores fælles veninder. Hun gik i vores klasse sidste år, men tog så på efterskole. Det bliver virkelig fedt at se hende igen! Nå, men vi skal alle sammen til fest senere, så egentlig burde jeg vel kalde det en forfest. Det er bare sådan et.. Grimt ord, synes jeg? Det virker så barnligt. På den u'seje måde. Ej, men jeg er også ret underlig i forhold til ord. Nu løber tiden fra mig, så jeg må hellere se at komme igang! Ellers glemmer jeg bare et eller andet.