Venskab bliver til bekendtskab. Kindkys og kram bliver til akavede knus. Akavede knus bliver til smilende vink. Smilende vink bliver til kortfattede nik og kortfattede nik bliver til et enkelt blik. 

Anbefaling - 1 - Søren Huss

Jeg har ikke blogget så meget på det seneste. Nok mest fordi jeg har utroligt meget om ørerne for tiden. Men jeg lever altså stadig! Jeg håber snart, jeg får lidt mere tid! Derfor bliver dette indlæg en hurtig opfordring. Eller.. Anbefaling er nok mere det rigtige ord. Jeg tror, jeg vil til at lave en række anbefalinger herinde på bloggen. Det bliver nok mest musik, og ellers bare hvad der lige falder mig ind. Det her skulle i hvert fald gerne blive den første anbefaling af en længere række. 

Min første anbefaling til jer, kære læsere, er en musik anbefaling. For et par år siden forelskede jeg mig nemlig hovedkulds i det danske band Saybia. 

((Hvis I ikke kender dem, går i virkelig glip af noget ! )) 

Forsangeren i Saybia er en lille, tæt og følsom mand ved navn Søren Huss. 

Min forelskelse i Saybia var efterhånden drevet over, da jeg tilfældigt faldt over Søren Huss igen. I 2010 udgav han nemlig en soloplade med det mest ærlige og inderlige musik, jeg nogensinde har hørt. Han har en tragisk historie i bagagen, og jeg tror, det er det der ligger til grunde for pladens poetiske tekster. For når man begynder at nærlæse teksterne er det præcis som at åbne en digtsamling. Symbolerne danser rundt mellem hinanden og spiller fermt på de helt rigtige følelser. Hans sprøde stemme omfavner en og fortæller en grufuld, men fantastisk historie om kærlighed, had og det at miste. 

Det er godt nok ikke feel-good musik, og jeg ville nok heller ikke sætte cd'en på, hvis jeg ville lytte til noget der gjorde mig glad. Men hvis jeg engang i mellem, har brug for en tænkepause til at filosofere over livets store spørgsmål, og til at få små hverdags problemer sat lidt i relief, er "Troen og ingen" det helt rigtige valg. 

Kings Of Convenience

Min dag idag har været ekstremt grå. Sådan helt gennemført grå, hele vejen igennem. Jeg har ikke rigtig foretaget mig noget; jeg blev hjemme fra skole, fordi jeg havde ekstremt ondt i hovedet her til morgen. Hovedpinen lettede lidt hen ad dagen, men jeg orkede ikke rigtigt at lave noget. Så min dag har alt i alt set sådan her ud:

Jeg så Ramasjang i ca. fire timer (spørg mig ikke hvorfor), tegnede lidt, så film, så film og så film. Det lyder måske hyggeligt, men jeg har faktisk ikke engang nydt det! Jeg tror tit det er sådan, når man ikke rigtigt har noget valg. Så kan man ikke slappe af med selv de mest afslappende ting. Mærkeligt, mærkeligt.
Men...Det jeg vil frem til er, at noget der kan redde enhver af mine gråvejrsdage er musik. Specielt fantastiske Kings Of Convenience har gang på gang reddet mit humør. Og de er i hvert fald ideelle til at dulme min hovedpine. 
 Hør- og nyd dem!

Jeg elsker at

...vågne op klokken ti en søndag morgen. At ligge lidt og blunde, før man søvnigt langer ud og famlende får tændt for sit anlæg. At ligge i nogle få spændte sekunder og vente. Vente på Vinnie Who's opløftende melodier og elskelige falset blandet sammen i en (intet mindre end fantastisk og yderst velsmagende) pærevælling. At mærke de første simple rytmer danse lavmældt ud af højtalerne for herefter at blive mere og mere fængende. At svinge benene ud over kanten på sin seng og mærke den skærende kulde gennem sine lune fodsåler. At danse dovent, drømmende, hen til sit store terrasse vindue hvor det smukkeste syn møder ens øje. Et landskab komplet klædt i hvidt. At svinge døren op og mærke den frostklare vind mod ens stadig sovende krop. At mærke frostkrystallerne splintres mod ens hud, netop som man tager det første skridt ud på det hvide træ. At opleve tre svaner flyve snakkende hen over hovedet på en. At fornemme, at den eneste lyd der rammer din øregang er et par ensomme fugles kvidren. At blive opfyldt af ro, og en tryg, fantastisk, glædelig følelse af at foråret endnu engang er på vej. 

IDAG SKER DET! 

Jeg ændrer bloggens navn. Okay, så stort er det heller ikke. Men tænkte at jeg ville skrive det i et indlæg også, for jeg vil jo nødig forvirre nogen. Bloggens nye navn er: 

"Inderligt"

Sådan. Basta bum. Slut.

Jeg er glad, for jeg har været kreativ idag! I skal nok få resultatet at se snart. 

Forresten så er jeg blevet forelsket! 

... 

I dén her sang. 

 Den minder mig uendeligt meget om forår, dans, dejlige veninder og venner, glæde, latter og lethed. Jeg ved ikke med jer, men det er i hvert fald lige dét jeg har brug for lige for tiden! 

Mission kamera - Del 1; Vælg

Så er første del af mission "køb-et-spejlreflekskamera" fuldført. Jeg har nemlig valgt hvilket et jeg skal have! Når jeg nu engang får penge til det. Der ser ud til at gå lang tid, men nu er jeg da i det mindste ét skridt tættere på! Jeg har valgt; dadadadam ((((Indsæt gerne en trommehvirvel hér, det gør det mere dramatisk)))) 

Canon EOS 600D. Jeps. Dét bliver mit kamera, når jeg engang får sparet pengene sammen. Tænk engang. 

Mit eget spejlreflekskamera. Ikke et jeg låner. Mit helt eget. 

Aaaaaaaaamamhaaaaaaaaaaaaaah. (<-- Lyden af mig der laver et nydelsesagtigtsuk)

I løbet af de kommende dage kommer der til at ske nogle ændringer her på bloggen. Jeg regner med at skifte både domæne og blog navn, og jeg er også igang med at ændre designet. Med et nyt år følger forandringer, som I ved! Men I må i hvert fald lige bære over med, hvis der kommer til at rode lidt herinde. 

Pt.

Jeg har lige set nogle af mine gamle billeder igennem, og fandt nogle jeg tog sidste forår. Nu er der faktisk ikke længe til, at det igen bliver forår, og alt begynder at springe ud!

Denne sang bærer mig, dansende og svansende, tilbage til en nytårsaften, der ikke bliver glemt lige foreløbig! 

Men nu; farvel 2011!

Forandrende, forfærdeligt, fantastisk, lærerigt, overraskende, kærligt, anderledes, venskabeligt, undrende, forunderligt, opfindsomt, kreativt, levende og nyt. 

Alle disse ord er ikke engang nok til at beskrive året 2011. Mit år. Jeg har forandret, og udviklet mig, med lynets hast. Jeg kan stort set ikke finde én ting at sætte fingeren på, som ikke er bare en lille smule forandret ved mig. Ved mit liv. Ved min verden. Jeg er i dén grad blevet rystet i min grundvold. Jeg er blevet smidt ud på dybt vand, og har brutalt lært hvor hård en kamp det kan være at stå på sine egne ben. Jeg har stået alene da jeg havde aller mest brug for støtte, og jeg har grædt til der ikke var flere tårer. Men op i mod alt det har det også været et fuldstændig helt og aldeles fantastisk år! Alt hvad jeg havde i 2010 er blevet forandret til det bedre, og jeg er et langt gladere menneske. Jeg har fundet ud af hvordan jeg ser mig selv og hvordan jeg gerne vil se mig selv. Jeg har kort sagt lært mig selv meget bedre at kende. Og udover mig selv har jeg også lært en masse nye og dejlige mennesker at kende. Det har helt klart også været dem, der har gjort mit år så fantastiskt. 

Nu glæder jeg mig bare til det nye år! Min liste med alle mine nytårsfortsætter er lang, og fyldt med en masse dejlige ting som jeg ser frem til at få gjort. Det kan være I får et uddrag af den på et tidsspunkt. Hvis I er heldige! Eller.. Nok nærmere uheldige. Men lad nu dét ligge. 

Jeg har i tankerne at blive klippet om ikke særlig lang tid. Og med klippet mener jeg at der skal ske noget drastisk. Noget der virkelig forandrer. For det er noget af dét, jeg føler, at jeg har brug for, efter at vi har betrådt år 2012. Forandring. Jeg tror, at forandringen kommer til at bestå af, at jeg klipper mig korthåret. Eller kæbekort i første omgang i hvert fald. Så må vi se hvordan det former sig. 

Hav det herligt! 

Jeg vil så gerne nå at lave en sneengel, tage på kælketure, lege sneboldskamp, stå på skøjter, bygge snemænd, stå på langrend i bakkerne og komme hjem til varm kakao med iskolde, men ildrøde kinder. 

Åh kære sne, kom herned. 

Jeg har skriveblokade

er det overhovedet det det hedder?

denne sang har sat sig fast

forsinket godt nytår folkens