Jeg elsker at

...vågne op klokken ti en søndag morgen. At ligge lidt og blunde, før man søvnigt langer ud og famlende får tændt for sit anlæg. At ligge i nogle få spændte sekunder og vente. Vente på Vinnie Who's opløftende melodier og elskelige falset blandet sammen i en (intet mindre end fantastisk og yderst velsmagende) pærevælling. At mærke de første simple rytmer danse lavmældt ud af højtalerne for herefter at blive mere og mere fængende. At svinge benene ud over kanten på sin seng og mærke den skærende kulde gennem sine lune fodsåler. At danse dovent, drømmende, hen til sit store terrasse vindue hvor det smukkeste syn møder ens øje. Et landskab komplet klædt i hvidt. At svinge døren op og mærke den frostklare vind mod ens stadig sovende krop. At mærke frostkrystallerne splintres mod ens hud, netop som man tager det første skridt ud på det hvide træ. At opleve tre svaner flyve snakkende hen over hovedet på en. At fornemme, at den eneste lyd der rammer din øregang er et par ensomme fugles kvidren. At blive opfyldt af ro, og en tryg, fantastisk, glædelig følelse af at foråret endnu engang er på vej.