Det sjove er bare, at selvom jeg i flere dage har været ved at gå til af nervøsitet og spænding over resultatet af projektugen, så varer glæden kun ganske få sekunder. Fra jeg langsomt og omhyggeligt vrister papiret ud af kuvertens stædige greb og ser tallet tolv stå nederst på siden, går der ikke mere end ti minutter, til glæden er drevet over og er erstattet af en ny og mere ubegrundet én af slagsen. Det kan være glæden over at min bedste veninde har de grimme frikadeller med igen, eller en adopteret avokado sten kaldet Bubbi.
Det undrer mig lidt, men egentlig er det vel en meget god ting. Det viser bare at der er andre og vigtigere ting end skole og karakterer. At det så er de små ting der gør mig mest glad, det er jo bare godt. Jeg er efterhånden blevet helt overrasket over mig selv, da jeg er begyndt at kunne gå fløjtende og storsmilende rundt en hel dag, kun fordi en lille bitte ting passerede min vej. Det kan være en flagrende, kortvarig duft, der minder mig om lange varme sommeraftener på stranden, eller en avokado der dufter af blomster (og ja, det skete faktisk igår).
Livet er altså ret fantastisk nogle gange.
Åh ja!
Åh ja!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar